Tag-arkiv: regnskabsprogram

Vælg et online baseret regnskabsprogram

Har du en lille virksomhed kender du problematikken med regnskabsprogrammer. Det er desværre ikke en mindre post på budgettet. De større regnskabsprogrammer kan koste 3.000-5.000 kroner + et løbende abonnement. Udover det kan man som oftest kun bruge disse regnskabsprogrammer på en computer på grund af licensen. Vil man have adgang fra flere computere koster det typisk ekstra. Udover den indledende udgift på 3.000-5.000 er der udgiften til det løbende abonnement. Det kan koste alt fra 150-500 kroner om måneden. Så desværre er dette en af de tungere poster.

 

Når du vælger regnskabsprogram kan du med fordel overveje at vælge et program der tillader adgang via nettet eller endnu bedre som er online baseret. De online baserede regnskabsprogrammer kræver typisk ikke at man betaler en større indledende afgift. Det koster blot et løbende abonnement per måned. Da de online baserede regnskabsprogrammer typisk er for mindre virksomheder er de månedlige udgifter til abonnementer heller ikke så høje idet databaserne typisk ikke er så store.

 

Udover den økonomiske fordel ved at vælge et online baseret regnskabsprogram er der også et praktisk. Din revisor kan få adgang til dine data med det samme idet vedkommende kan få login til din konto som administrator. På denne måde gør du din revisors arbejde nemmere og derfor din regning til revisoren mindre.

 

En anden smart feature mange online regnskabsprogrammer tilbyder, er at man kan scanne sine bilag ind direkte via sin mobil og uploade dem til sin database. På denne måde glemmer man ikke at få sendt bilag til sin revisor, og man skal ikke bruge en masse spildtid på at finde bilagene hver kvartal i forbindelse med momsafregning.

 

De online baserede regnskabsprogrammer er typisk også designede til at det er ejerne af virksomhederne der bruger dem og ikke revisorer og bogholdere. Det gør at du typisk selv kan varetage en del af arbejdet i forbindelse med indrapportering af dit regnskab.

Så når du vælger et regnskabsprogram overvejer kraftigt om det ikke kan betale sig både tidsmæssigt og økonomisk at vælge et onlinebaseret regnskabsprogram. Det gør det kedelige ved regnskabsføring en smule nemmere.